"Supervision handler i høj grad om at skabe balance og om at stimulere sin faglige og personlige udvikling." 

— Hvad er supervision? 

Supervision er professionel vejledning, hvor en erfaren person støtter en anden i deres faglige udvikling og refleksion. Det kan være individuelt eller i grupper. Supervision handler i høj grad om at skabe balance og om at stimulere den faglige og personlige udvikling. 

— Hvorfor supervision?

Supervision sikrer faglig udvikling, kvalitet i arbejdet og personlig refleksion. Det fremmer læring, forebygger udbrændthed og styrker professionelle kompetencer indenfor de forskellige faggrupper. Supervision kan være med til at afhjælpe konflikter, og styrke trivsel både personligt og fagligt. 


— Hvad er supervision godt for?

Mange har et krævende socialt arbejde, som kræver planlægning af indsatser for borgere. Det kan være svært at vide, hvad der er rigtigt og muligt. Derfor er faglig sparring, eller supervision vigtig, hvor man reflekterer over problemstillinger og mulige løsninger. Kommunikation med både kolleger og borgere kan være udfordrende, især i de sager som er komplekse. Ofte kan det være svært at se klart, fordi man fokuserer for meget på årsager frem for løsninger. Nogle gange handler det om at få hjælp til at stille skarpt og kigge på det fra et META perspektiv, så det bliver en faglig vurdering og ikke en personlig vurdering. 

— Supervision styrker?

- Evnen til at træffe gode beslutninger

- Tillid og tryghed i personalegruppen

- Udvikling både personligt og fagligt 

- Styrker faglighed i komplekse og tunge sager

- Klarhed, kvalitet, personlig balance og overskud



— Neuroaffektiv supervision

Den neuroaffektive supervision bygger på neuroaffektiv udviklingspsykologi og dermed på hjerneforskning. Som i andre supervisionstilgange anvendes top-down interventioner, men i det neuroaffektive bruges ligeledes bottum-up interventioner. Der er fokus på det faglige og det fagpersonlige, og da vi er hele mennesker, vil det personlige ofte dukke op, hvilket skal mødes med omsorg og forståelse og landes på en måde, så det faglige kan få fokus. Den faglige indsats udvikles, grundet en større klarhed på retning, som skabes i supervisionen.

— Tavshedspligt 

Som supervisor er tavshedspligt en grundlæggende del af mit arbejde. Det betyder, at alt, hvad du deler med mig i supervisionen, forbliver fortroligt. Tavshedspligten sikrer, at du kan føle dig tryg og sikker ved at dele personlige og følsomme oplysninger uden frygt for, at de bliver videregivet til andre. 

DIN-SUPERVISOR kan støtte dig i: 

  • At brede en sag ud og skabe nye vinkler og handlemuligheder
  • At udvikle en mere nuanceret og reflekteret tilgang
  • At genvinde overblinket, når du er blevet "rørt, ramt og rystet"
  • At genfinde, bevare og øge arbejdsglæden, samt mindske risikoen for stress og udbrændthed


Hvem er jeg?


Mit navn er Heidi Lykke Jørgensen og jeg har over 20 års erfaring indenfor arbejdet med mennesker og den kompleksitet og de udfordringer der kan opstå. I mit arbejde er jeg tydelig, konkret, tillidsskabende, skarp og god til at gribe de bolde der bliver kastet op. At holde den røde tråd er en af mine kompetencer, så jeg sikrer at vi får arbejdet med det som er på spil og som er vigtigt for den enkelte/gruppen. Mit fokus er at skabe et trygt og støttende miljø i supervisionen, hvor du kan føle dig sikker og forstået. Min erfaring har givet mig dyb indsigt i komplekse problemstillinger, og jeg arbejder dedikeret på at hjælpe dig/jer. Jeg er optaget af at møde mennesker hvor de er og støtte op om, at skabe de forandringsprocesser som kan åbne op for, at mennesker når de mål de ønsker.


— Arbejdserfaring / Uddannelse



  • 2021 tog jeg supervisor uddannelse i Neuroaffektiv ledelse hos Peter Kofoed, og har erfaring med både grupper og individuel supervision. 
  • 2020 Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
  • 2019 tog jeg lederuddannelse på Dispuk. 
  • 2018 uddannet NADA akupunktør.
  • 2017 Mindfuldness instruktør MBRP.
  • I 2012 var jeg med til at opstarte Gydevang dagbehandling som behandlingsleder.
  • 2008 NLP Master fra NPL Instituttet 
  • 1999 tog jeg uddannelsen som socialpædagog. 

 


Prisliste

Individuel supervision á 60 min 

1.100kr

Gruppe supervision á 60 min

Pris for forløb kan aftales nærmere. 

1.400kr


"Supervision højner arbejdsglæden og øger evnen til at stille skarpt."

Kontakt mig

Info:

Din-SUPERVISOR

v. Heidi Lykke Jørgensen

CVR.: 44826569

Telefon:

+45 61 55 01 15